lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 10. Aug. 2023

Langelandsfestival under hammeren - hvor er giraflimousinen?

Der er stor interesse for at overtage stort og småt fra konkursboet efter Langelandsfestivalen, der i disse dage er på auktion. Og ifølge mavefornemmelsen hos auktionarius Finn Campen fra Campen Auktioner, så bør mange af genstandene kunne leve videre i nye events og gerne på Langeland.

- Jeg håber, at der er nogen her fra egnen, som køber en del af det. Og der har været mange interesserede, som har events og gode aktiviteter, hvor tingene kunne komme ud og få nyt liv.

En af de mest efterspurgte ting fra festivalens levetid, må folk dog kigge forgæves efter i kataloget. Nemlig den girafplettede limousine.

- Vi har ikke fundet den og kurator har heller ikke fundet den og den kan jo også være solgt for flere måneder siden. Men det kunne jo være rigtig sjovt at få fingrene i den og eventuelt få den solgt på en af auktionerne. For et eller andet sted står den jo, siger Finn Campen.

De første to auktioner slutter søndag og derefter følger yderligere to auktioner inden for de kommende uger.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime