lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 06. Dec. 2022

Strid om lægevagt fortsætter i Region Syddanmark

Region Syddanmark kommer efter alt at dømme til at skære i tilskuddet på fem millioner kroner til PLO Syddanmarks administration af lægevagten i regionen.

Det sker efter forhandlingerne om en ny lægevagtsaftale er brudt sammen og PLO Syddanmark kun bemander 10 lægevagtskonsultationer, selvom den oprindelige aftale lød på 21 konsultationer.

Sagen var et lukket punkt på dagsordenen, da Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark i går holdt møde, men selvom formand Bo Libergren ikke vil referere fra et lukket møde, siger han til TV2 Fyn, at regionen selvfølgelig ikke vil betale for noget, den ikke længere får.

- Det kan umuligt komme bag på PLO-Syddanmark, at regionens tilskud til deres administration af lægevagten står til at blive fjernet, når vi ikke længere har en aftale, siger Bo Libergren, men understreger at sagen også skal behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime