lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 02. Dec. 2022

Politikere overvejer at gøre plads til flere solceller og vindmøller i Svendborg Kommune

Politikerne i Svendborg Kommune skal nu tage stilling til, om kommunen skal udvide det planlagte mål for etablering af solceller og vindmøller i kommunen.

Sidste år vedtog det daværende byråd et mål om etablering af 84 hektar solceller og 3 vindmøller på 150 meters højde frem mod 2030.

Men siden har et bredt folketingsflertal vedtaget en ambition om at firedoble Danmarks elproduktionen fra sol- og vindenergi på land frem mod 2030 - og her forventes kommunerne at skulle bidrage til at nå målet.

Samtidig har energikrisen øget behovet og interessen for investeringer i sol- og vindenergi og derfor kommer en mulig udvidelse af målet nu på dagsordenen hos Teknik- og Miljøudvalget i næste uge.

Her lægges der op til at udvide rammen fra 84 til 145 hektar solceller og fra tre til seks vindmøller på 150 meter.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime