lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 24. May. 2022

Kasserer dømt for at tømme foreningskonto

En 39-årig kvinde fra Langeland er ved Retten i Svendborg idømt tre måneders betinget fængsel for underslæb, efter hun tømte foreningskassen i Lindelse Idræts- og Støtteforening for 128.300 kroner. Det skriver Fyns Amts Avis.

Henover flere måneder fra 2016 til 2017 flyttede hun 12 gange penge fra foreningens konto til sin egen, inden bestyrelsen opdagede det og anmeldte sagen til politiet.

I retten fortalte kvinden, at hun på daværende tidspunkt var kørt psykisk ned og samtidig var hårdt presset økonomisk, fordi hun var på kontanthjælp. Men i dag har hun svært ved at genkende den person, som dengang lod sig friste til at tage andres penge, forklarede hun.

Kvinden har siden haft forskellige jobs og har for to år siden påbegyndt en tilbagebetaling til Lindelse Idræts- og Støtteforening. Aftalen er, at hun skal betale 70.000 kroner tilbage og det forløber planmæssigt, fortæller den nuværende formand for Lindelse Idræts- og Støtteforening, Jens Pram.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime