lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 25. Nov. 2021

Patient på Svendborg sygehus gav corona videre til 50 patienter og medarbejdere

I et større smitteudbrud blev 50 patienter og medarbejdere på OUH for nylig smittet med corona. Hovedparten blev smittet på Svendborg Sygehus i dagene fra 8. til 18. november.

Alle tilfældene menes at udspringe fra en akut syg hjertepatient, der blev indlagt i Svendborg, skriver Berlingske. Patienten blev testet for coronavirus, men nåede at sprede smitten, inden der kom svar på testen. Efterfølgende bredte smitten sig mellem medarbejdere og patienter og en patient, der blev sendt fra Svendborg til Odense, tog smitten med videre til hjerteafdelingen der.

- Det er klart et wakeupcall i forhold til, at corona stadig findes i blandt os, siger Mette Worsøe, der er ledende overlæge på medicinsk afdeling og akutmodtagelsen i Svendborg, til Berlingske.

Udbruddet har blandt andet medført, at hjerteafdelingen i Svendborg har været lukket for indtag af patienter i en uge.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime