lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 17. Sep. 2021

Det nye Odense Universitetshospital klar til rejsegilde

Byggeriet af det nye Odense Universitetshospital er nu så langt, at det er tid til at holde rejsegilde. Det sker på mandag den 20. september 2021, hvor samarbejdspartnere og håndværkere er inviteret, og hvor både sundhedsminister Magnus Heunicke og regionsrådsformand Stephanie Lose deltager.

Murene i byggeriet er langt de fleste steder oppe i fuld højde, facader og vinduer er ved at blive monteret og konturerne af det nye store universitetshospital i Odense begynder i det hele taget at tage form.

Det er planen, at Region Syddanmark får nøglerne til det nye sygehus overrakt af entreprenørerne i sensommeren 2023. Derefter kommer en længere periode med klargøring af bygningerne, før de første patienter rykker ind på det nye sygehus.

Det færdige sygehus kommer til at omfatte i alt cirka 284.000 kvadratmeter og bliver dermed Danmarks største nybyggede sygehus.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime