lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 16. Sep. 2021

Mand idømt fængsel for at drive bordel i Svendborg

To mænd fra Svendborg er blevet idømt fængsel i en sag om handel med stoffer samt rufferi. Ifølge TV2 Fyn er en 34-årig mand idømt 4,5 års fængsel for rufferi ved at drive bordel i en villa på Margrethelundsvej i Svendborg. Dommen omfatter også indsmugling, salg og besiddelse af blandt andet kokain og ecstacy.

Ifølge anklageskriftet havde den 34-årige bragt fire brasilianske kvinder til villaen i Svendborg ved brug af både trusler, tvang og frihedsberøvelse og efterfølgende fået dem til at prostituere sig. Det skulle ifølge anklageren føre til en straf for menneskehandel, men den 34-årige blev frifundet for menneskehandel og i stedet dømt for rufferi.

Derudover blev en 33-årig mand idømt 2,5 års fængsel for indsmugling og salg af stoffer og i samme sag er en hollandsk mand fængslet på Costa Rica med henblik på udlevering.

De to dømte svendborggensere udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen og heller ikke anklageren har endnu besluttet om man vil anke og gå efter en strengere straf.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime