lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 11. May. 2021

Sydfynske coronasmittetal

Det ser fortsat fornuftigt ud med coronasmittetallene i det sydfynske. Både Langeland og Ærø Kommune er helt uden nye coronatilfælde den seneste uge og ligger dermed på incidens 0. Men også Svendborg Kommune ligger blandt de kommuner i landet, der har den laveste incidens.

Med 13 nye smittetilfælde den seneste uge og en incidens på 22 er der aktuelt kun seks kommuner i landet, der har en lavere incidens end Svendborg, herunder altså Langeland og Ærø.

Lidt højere ligger Faaborg-Midtfyn Kommune, der den seneste uge har registreret 24 nye smittetilfælde og dermed har en incidens på 47. Det er dog stadig i den laveste fjerdedel blandt landets 98 kommuner.

I øjeblikket er det København, Høje Taastrup, Brøndby, Holstebro og Hørsholm kommuner, der er mest udfordret af corona, alle med en incidens over 200.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime