lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 15. Apr. 2021

Seks anholdte i sag om narko og coronasvindel kræves fængslet

Seks personer fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg, hvor anklageren vil kræve dem varetægtsfængslet. De seks personer er blandt de 13, der i går blev anholdt på Fyn og Sjælland i en større sag om dopingsalg, narko, tyverier og svindel med coronamidler.

Politiet mener blandt andet, at man har fået fat i en ledende person i det kriminelle netværk, en 39-årig mand, som efter politiets opfattelse også har en ledende rolle i en rockergruppering. Ved gårsdagens aktion blev der desuden beslaglagt store mængder doping, narkotika, kontanter, biler og tyvekoster.

Ved grundlovsforhøret ved Retten i Svendborg til formiddag vil anklagemyndigheden bede dommeren lukke dørene for offentligheden.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime