lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 23. Mar. 2021

Socialdemokratiet i Svendborg har valgt rækkefølge på kandidater til kommunalvalget

Medlemmerne af Socialdemokratiet i Svendborg Kommune har nu prioriteret rækkefølgen på partiets 25 kandidater til kommunalvalget i november.

Resultatet af urafstemningen placerer ikke overraskende de nuværende byrådsmedlemmer i den øverste halvdel af listen, bortset fra Niels Christian Nielsen og Søren Kongegaard, der ikke genopstiller. Øverst finder man Hanne Klit og John Arly Henriksen som topscorere efter borgmester og spidskandidat Bo Hansen.

Der er dog tale om sideordnet opstilling og dermed er det de personlige stemmer ved valget, frem for kandidaternes placering på listen, der afgør, hvem der kommer i byrådet.

Formand for Socialdemokratiet i Svendborg Kommune, Kim Degn Christiansen, mener kandidatlisten er en god blanding af erfarne kræfter og nye ansigter i alle aldre og han er særligt glad for, at 10 af de 25 kandidater er kvinder.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime