lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 19. Feb. 2021

Faaborg skal forberedes til nyt turistboom

Meget tyder på, at et stort antal danskere igen i år vil holde deres sommerferie i Danmark og derfor er Faaborg-Midtfyn Kommune ved forberede sig på endnu et stort rykind af turister i Faaborg, der sidste sommer oplevede et sandt turistboom.

Ifølge Fyns Amts Avis er særligt Torvet i Faaborg mål for kommunens opmærksomhed blandt andet i forhold til trafik, udeservering og mulighed for en permanent scene. Den kommende tid vil kommunen derfor gå i dialog med aktører omkring Torvet om udfordringer og idéer.

Kommunens chef for Politik og Strategi, Heidi Juul Madsen, ser gerne, at Torvet og hele bymidten lukkes helt af for trafik i højsæsonen. Det kan i første omgang afprøves i en såkaldt prøvehandling, som det også skete med lukningen af Vestkaj på Faaborg Havn.

- Det er ikke sikkert, det bliver en prøvehandling i år, men hvis vi gerne vil kunne rumme turisterne og skabe liv og potentiale for restauranterne, så er vi nødt til at gøre nogle greb og drage nogle erfaringer, siger Heidi Juul Madsen til avisen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime