lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 19. Jan. 2021

Flertal i Langelands teknikudvalg er imod Rema 1000-planer i Rudkøbing

Et flertal i Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget i Langeland Kommune ønsker ikke, at Rema 1000 skal have lov at opføre en butik uden for det nuværende centerområde, der afgrænser detailhandlen i Rudkøbing by.

Ifølge Fyns Amts Avis var det tre stemmer mod to, da udvalget mandag behandlede sagen.

Udfaldet hjælper dog næppe modstanderne af Rema 1000 planerne i Rudkøbing, da sagen også skal behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen og ifølge en rundspørge, avisen har foretaget blandt de 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer, er der et flertal på 8 stemmer, der er klar til at ændre på centerområdet for at give plads til Rema 1000.

Sagen ventes afgjort på kommunalbestyrelsesmødet i starten af februar.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime