lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 19. Jan. 2021

Ringes genbrugsstation lukker i en uge inden ny genbrugsstation tages i brug

I hele næste uge holder genbrugsstationen i Ringe lukket. Det sker i forbindelse med overgangen til en helt ny genbrugsstation i byen.

Tilbage i 2019 besluttede Faaborg-Midtfyn Kommune at bruge 38 millioner kroner på nye genbrugsstationer i både Ringe og Årslev.

Begge de nuværende genbrugsstationer er placeret tæt på boligbyggeri, hvilket giver store problemer med at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, og det er for eksempel ikke muligt at holde søndagsåbent.

Samtidig er der behov for mere nutidige forhold med nedsænkede containere og adskillelse mellem private køretøjer og lastbiler.

Mens genbrugsstationen på Korsvangen i Ringe er lukket i hele uge 4, henvises brugerne til genbrugsstationen i Årslev og fra 1. februar er den nye genbrugsplads på Kielbergvej i Ringe så klar og vil have åbent fra 07 til 17 på hverdage og fra 09 til 17 i weekenden og på helligdage.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime