lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 09. Dec. 2020

SF-veteran udtræder af Faaborg-Midtfyns kommunalbestyrelse med øjeblikkelig virkning

SF's veteran i Faaborg-Midtfyn Kommune, Torben Smith, udtræder af kommunalbestyrelsen med øjeblikkelig virkning.

Fyns Amts Avis skriver, at Torben Smiths ønske om at forlade kommunalbestyrelsen ikke på forhånd var annonceret på dagsordenen til gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde og derfor kom som lidt af et chok for nogen.

74-årige Torben Smith har dog tidligere i år meddelt, at han efter 38 år i kommunalpolitik ikke ville genopstille som sit partis spidskandidat og til avisen fortæller han, at hans afgang sker af helbredsmæssige årsager samt ønsket om mere tid til børnebørn.

Ved at forlade kommunalbestyrelsen nu giver han samtidig plads til, at partiets nye spidskandidat, Lea Sztuk Haahr, kan få en platform at markere sig på frem mod kommunalvalget om et år. Hun er nemlig førstesuppleant for Torben Smith og overtager dermed hans plads i kommunalbestyrelsen resten af denne valgperiode.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime