lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 27. Nov. 2020

Nye tiltag fra regionen skal hjælpe flere med psykisk sygdom i arbejde

Mennesker med psykiske lidelser står langt oftere uden arbejde eller uddannelse end resten af befolkningen. Det vil Region Syddanmark nu forsøge at rette op på, ved at afsætte 1,2 millioner kroner til to konkrete tiltag.

Målgrupperne for de to indsatser er henholdsvis personer med psykiske lidelser og flygtninge med posttraumatisk stress. Fælles for de to indsatser er, at personer, der visiteres til indsatsen, får ekstra støtte fra det lokale jobcenter.

En konsulent fra jobcenteret vil for eksempel hjælpe med jobsøgningen og være i tæt kontakt med patientens behandler i lokalpsykiatrien og konsulenten fortsætter med at støtte patienten, når han eller hun er begyndt på job eller startet på en uddannelse.

Regionen har allerede gode erfaringer med metoden blandt andet fra et samarbejde med Vejle Kommune og nu vil indsatsen løbende blive udbredt til de kommuner, der ønsker at være med.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime