lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 24. Nov. 2020

Ærøxpressen sejler tidligst fredag

Der bliver ingen færgesejlads med Ærøxpressen mellem Marstal og Rudkøbing før tidligst på fredag. Det oplyser rederiet.

Søndag aften fik færgen motorproblemer og måtte kaste anker midt på turen mellem Rudkøbing og Marstal og blev efterfølgende bugseret i havn af en slæbebåd.

Til TV2 Fyn siger direktør for Ærøxpressen Boye Kromann, at det, der i første omgang lignede en olielækage i motoren, har vist sig at være et mere omfattende problem og derfor skal hele motoren nu udskiftes.

Hvad der præcis var årsagen til problemet, kan han endnu ikke svare på, men færgen har været i drift i mindre end et år og motoren er derfor så ny, at fejlen dækkes af garantien.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime