lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 17. Sep. 2020

Transportordfører tror ikke på signaludskiftning i 2026

Enhedslistens transportordfører i Folketinget, Henning Hyllested, er ikke optimist efter et lukket samråd forleden om muligheden for at få skiftet signalsystemet på Svendborgbanen tidligere end et sted mellem 2024 og 2026, som i øjeblikket er planen. Det skriver Fyns Amts Avis.

Transportministerens melding på mødet var, at der ikke er noget at gøre, da forsinkelsen i udrulningen af signalsystemet er et spørgsmål om mangel på en bestemt type medarbejdere, som der kun findes få af i landet.

Henning Hyllested tror derfor ikke på, at signaludskiftningen vil være en realitet i 2026 og han mener, at passagererne fortjener klar besked.

- Hvis man virkelig mener, at der ikke kan gøres noget for at sætte tempoet i vejret med de signaler, så synes jeg i det mindste, at man skal melde det ud. Måske bare sige, at det er udsat på ubestemt tid, for jeg tror heller ikke, at det sker i 2026, siger han til avisen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime