lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 16. Sep. 2020

Svendborgs vandledninger testes forud for Landsstævnet

Selvom Landsstævnet i Svendborg er udskudt til 2022, er forsyningsselskabet Vand og Affald i fuld gang med forberedelserne.

Det indebærer blandt andet, at vandledningerne skal testes, så man er forberedt på udfordringen, når byen i nogle dage pludselig får tusindvis af ekstra vandforbrugere. Et voldsomt øget forbrug vil lægge ekstra pres på blandt andet vandforsyningen, og derfor tester Vand og Affald, hvor meget systemet kan klare.

Under testen vil Vand og Affald således aftappe store mængder vand, svarende til den mængde vand, der vil blive brugt, når de op mod 25.000 landsstævnegæster skal i bad, børste tænder og spise morgenmad på samme tid.

Testen foregår på tirsdag den 22. september og kan give gener og forstyrrelser i vandforsyningen i den vestlige del af byen og de berørte husstande er alle blevet orienteret via E-boks, oplyser Vand og Affald.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime