lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 26. May. 2020

Faaborg-Midtfyn Kommune har købt medarbejdergaver for 800.000 kr. hos lokale virksomheder

En tidlig julegave er i mere end én forstand på vej fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kommunalbestyrelsen besluttede nemlig i sidste måned, at alle kommunens medarbejdere skulle have en fremrykket julegave som en tak for deres indsats under coronakrisen, men gaveuddelingen skulle også fungere som en håndsrækning til det lokale erhvervsliv og gaverne er derfor fra lokale butikker og virksomheder.

Medarbejderne har selv kunne vælge deres gave i en intern gaveshop, hvor lokale virksomheder kunne byde ind med gaver til en værdi af 250 kroner inklusive moms.

Forleden lukkede gaveshoppen og over 3.200 medarbejdere har været forbi og valgt en gave, hvilket betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune nu køber gaver for 800.000 kroner hos de lokale virksomheder, som meldte sig til gaveshoppen.

Borgmester Hans Stavnsager håber nu, at gaveshoppen vil give en ekstra gevinst til de lokale virksomheder.

- Jeg er sikker på, at mange af vores over 3000 medarbejdere ikke bare har fået en gave, men at de også har fået øjnene op for alt det, vores lokale butikker og producenter kan tilbyde, siger borgmesteren.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime