lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 25. May. 2020

Sydfynske attraktioner og museer er i gang med genåbning

Flere sydfynske museer og attraktioner arbejder på højtryk for at blive klar til at genåbne, efter at de alligevel er kommet med i genåbningens fase to.

Således er Faaborg Museum og Naturama i Svendborg klar til at slå dørene op på torsdag, mens Langelandsfortet åbner fredag.

Nogle steder var man dog i gang allerede dagen efter den nye aftale om yderligere genåbning i fase 2. Således åbnede Marstal Søfartsmuseum allerede i torsdags og Egeskov Slot, der åbnede delvist den 11. maj kunne også åbne for hele attraktionen Kristi Himmelfartsdag.

Og det er af stor betydning, at kunne åbne op og få gang i butikken et par uger tidligere, i forhold til den oprindelige genåbningsplan.

- Det betyder utroligt meget for vores økonomi, så vi er glade for, at vi kan få det hele i drift igen, siger direktør for Egeskov Slot, Henrik Neelmeyer.

Også biograferne har fået fremrykket deres genåbning til fase to og Scala Svendborg åbner derfor på onsdag. Bio Langeland i Rudkøbing og Helios i Faaborg åbner dog først den 8. juni.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime