Nyheder
Dato: Onsdag 14. Mar. 2018
Lokalliste overvejer lukning efter skidt kommunalvalg
Svendborg Lokalliste kan være på vej mod opløsning efter listens skuffende resultat ved kommunalvalget i Svendborg Kommune sidste år.
Ifølge Fyns Amts Avis skal foreningen bag Svendborg Lokalliste på sin generalforsamling i næste uge tage stilling til et forslag om at nedlægge foreningen.
Svendborg Lokalliste fik ved kommunalvalget i november halveret sit stemmetal og mistede sit enlige byrådsmandat.
Foreningens formand, Bente Lunnemann Hansen, og listens spidskandidat, Finn Olsen, er enige om, at listens valgkamp var mere end godkendt, men med det skuffende valgresultat in mente erkender de, at tiden måske ikke længere er til en lokalliste.
Det er foreningens formand, der har foreslået, at foreningen nedlægger sig selv og foreningens medlemmer skal tage stilling til forslaget på en generalforsamling på mandag.
<< Tilbage <<