lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 19. Dec. 2019

Byrådsflertal baner vejen for biografudvidelse

Vejen er nu banet for, at Scala-biografen i Svendborg kan rive nabobygningen Badstuen ned og opføre en tilbygning, som samtidig strækker sig 5 meter ud på Centrumpladsen.

Et flertal i Svendborg Byråd har således truffet en såkaldt principbeslutning om, at biografen kan gå videre med sine udvidelsesplaner, hvilket blandt andet omfatter at kommunen sælger en bid af Centrumpladsen til biografen.

Der var dog langt fra enighed om spørgsmålet, som blev vedtaget med et flertal på 19 mod 10 stemmer.

Både Enhedslisten, SF, DF, Alternativet, Radikale og løsgænger Jesper Larsen stemte imod gennemførelse af projektet, dels for at bevare den gamle badstuebygning og undgå at indskrænke det offentlige byrum på Centrumpladsen, dels af frygt for, at projektet vil koste kommunen for dyrt.

Flertallet ønskede dog at gøre det muligt for Scala at bygge en ny sal samt café og foyer, dog under forudsætning af, at projektet gennemføres udgiftsneutralt for kommunen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime