lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 19. Nov. 2019

Køb af golfbane kræver politisk opbakning

Det er endnu for tidligt for Ærø Golfklub at juble over et generøst lån fra et anonymt medlem af klubben, som gør det muligt for klubben at købe golfbanen ved Skjoldnæs fyr.

Klubben har fået tilbudt et rente- og afdragsfrit lån på 3,3 millioner kroner og golfbanens nuværende ejer er klar til at sælge.

Men ifølge Fyns Amts Avis er der stadig et stykke vej, før købet kan blive gennemført, da det kræver politisk velvilje.

Det er nemlig en betingelse, at golfklubben skal fritages for ejendomsskat, hvilket årligt løber op i knap 150.000 kroner.

Til avisen oplyser formand for Ærø Golf Klub, Poul Erik Therkelsen, at klubben har sendt en ansøgning til Ærø Kommune om at blive fritaget for ejendomsskat og dermed er det nu op til politikerne i kommunens økonomi- og erhvervsudvalg, om de vil godkende ansøgningen.

Hvornår ansøgningen kommer på udvalgets dagsorden er dog endnu uvist.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime