lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 21. Mar. 2019

Baggårdteatret i Svendborg får 3 millioner kroner med ny scenekunstaftale

Baggårdteatret i Svendborg får et statsligt tilskud på 3 millioner kroner fordelt over de næste fire år.

Det er resultatet af en ny scenekunstaftale mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF, som afsætter mere end 50 millioner kroner til indsatser, der kan bidrage til fornyelse og udvikling af scenekunstområdet.

En række teatre får del i pengene og baggrunden for tilskuddet til blandt andet Baggårdteatret er et ønske om at styrke egnsteatrene samlet set og i en periode give dem mulighed for at iværksætte og afprøve nye tiltag.

Baggårdteatrets direktør, Jakob Bjerregaard Engmann, glæder sig over tilskuddet både på teatrets, Svendborgs og Sydfyns vegne og er tilfreds med, at teatrets strategi om at skabe ny, lokalforankret scenekunst tiltænkt resten af verden er blevet bemærket og anerkendt med aftalen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime