lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 06. Feb. 2019

Efter kritik af effektiviseringer: Kommunalpolitikere åbne overfor at genåbne budgettet

I Faaborg-Midtfyn Kommune breder kritikken sig af kommunens planlagte effektiviseringer for 39 millioner kroner.

Især skoler og daginstitutioner bliver ramt og både tillidsmænd og forældre har de seneste dage i Fyns Amts Avis kritiseret kommunen for ikke at leve op til politikernes løfte om, at effektiviseringerne ikke må medføre forringelser i servicen til borgerne.

Kritikken bakkes nu op af kommunalbestyrelsesmedlem for Dansk Folkeparti, Jack Odgaard:

- Det her rækker langt ud over, hvad vi har aftalt. Hvis det skal gennemføres kræver det som minimum en politisk stillingtagen, og så kan det altså godt være, vi skal genåbne budgettet, siger han til avisen.

Heller ikke Socialdemokratiets Kim Aas Christensen, der er formand for Opvækst- og Læringsudvalget vil afvise, at politikerne skal tilbage til forhandlingsbordet om Budget 2019.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime