lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 17. Dec. 2018

Svendborg Rabbits rejste sig efter Horsens-tæv og slog Wolfpack

I Basketligaen vandt Svendborg Rabbits i weekenden hjemme over Wolfpack med 90-76 og kan dermed holde juleferie på tredjepladsen i tabellen.

Sejren kom i hus efter en kamp hvor kaninerne var foran fra start til slut, men det var kun med en beskeden føring på 46-42 ved pausen og først i fjerde og sidste periode fik Rabbits slået afgørende hul til modstanderne og sikrede sejren.

- Vi havde brug for at rejse os i dag og det gjorde vi gudskelov, til trods for at det var en hård kamp for os, da vi havde flere ude med skader og en del, der har døjet med influenza de seneste par dage. Så vi er godt tilfredse, sagde Rabbits-direktør Troels Mortensen efter kampen.

Efter julepausen lægger Rabbits hårdt ud med en hjemmebanekamp mod ligaens suveræne tophold, Bakken Bears, den 3. januar.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime