lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 21. Aug. 2018

Ærø Kommune forventer stor ekstraregning for taxakørsel

Efter tre måneder med en ny taxaordning på Ærø står det klart, at ordningen kan ende med en stor ekstraregning til Ærø Kommune.

Ifølge aftalen melle Ærø Kommune og Taxa Syd betaler kommunen for hver time, der er en taxa til rådighed på øen, men i beløbet modregnes de penge, som taxaselskabet har tjent ind ved kørsel med kunder.

Forventningen var, at Taxa Syd selv ville kunne tjene omkring 60 procent af det samlede beløb, men virkeligheden har været, at taxaselskabet kun har tjent henholdsvis 17 og 21 procent i juni og juli måned.

Administrationen foreslår derfor en model for reduktion i det samlede antal timer, der tilbydes taxakørsel, men det vil stadig være nødvendigt med en ekstrabevilling på godt en million kroner, hvis kommunen skal overholde kontrakten med Taxa Syd, der løber til marts næste år.

Sagen er på dagsordenen i Økonomi- og Erhvervsudvalget i dag samt i Kommunalbestyrelsen i næste uge.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime