lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 17. Aug. 2017

Ærøboer vil forsøge at starte andelsslagteri efter slagterkonkurs

Lokale kræfter på Ærø er nu gået sammen om at undersøge muligheden for at starte et andelsslagteri på Ærø. Det skriver Fyns Amts Avis.

For knap fjorten dage siden lukkede øens sidste autoriserede slagter, Dunkær Slagteren, som samtidig blev begæret konkurs til stor ærgrelse for lokale landmænd og kødproducenter, der dermed kan blive tvunget til at sende deres dyr til slagtning på Fyn.

Ærø Turist- og Erhvervsforening indkaldte derfor til krisemøde i et forsøg på at sikre fortsat mulighed for at få slagtet dyr på Ærø.

Resultatet af mødet blev ifølge avisen nedsættelse af en arbejdsgruppe, der nu som første opgave skal forsøge at sælge anparter og derved rejse kapital til at byde på maskinerne fra konkursboet efter Dunkær Slagteren.

Gruppen har dog kun indtil mandag middag til at rejse pengene, da tirsdag eftermiddag er sidste frist for at komme med bud til kurator.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime