lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 27. Jul. 2017

Opholdssted for unge i Vester Skerninge er lukket

Opholdsstedet Taurus i Vester Skerninge er lukket og erklæret konkurs. Det skriver Fyns Amts Avis.

Stedet tilbød ophold og skoleundervisning for op til 12 unge i alderen 12 til 18 år, men så mange beboere nåede stedet aldrig op på i sin tre år lange levetid.

Og på det seneste blev antallet af beboere så lavt, at bestyrelsen ikke længere fandt det forsvarligt at fortsætte driften.

De seks ansatte på Taurus er opsagt, men deres løn er sikret via Lønmodtagernes Garantifond og ingen kreditorer kommer til at lide store tab, oplyser formand for opholdsstedets bestyrelse, Jørgen Svensmark, til avisen.

Han gætter på, at nedgangen af beboere på Taurus primært skyldes, at kommunerne i langt højere grad end tidligere vælger at anbringe børn i plejefamilier fremfor på opholdssteder.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime