lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 30. Jul. 2015

To fynske filmfestivaler samarbejder om at tiltrække publikum

Om tre uger starter den store filmuge, SVEND - Danmarks Film- og Kulturdage, i Svendborg, og næsten samtidig løber filmfestivalen OFF af stablen i Odense.

Dermed kunne der være lagt op til skarp konkurrence om publikum, men de to filmfester har i stedet valgt at indgå et samarbejde.

Mens OFF er dedikeret til de ofte skæve og provokerende kortfilm, så hylder SVEND de mest populære spillefilm. Og netop de to vidt forskellige formater gør, at parterne finder det oplagt at samarbejde om at tiltrække publikum fremfor at bekæmpe hinanden.

Det kan nemlig være svært at trække national opmærksomhed til begivenheder i provinsen, men når de to filmbegivenheder tilsammen har et bredt udbud af filmoplevelser på samme tid, vil det forhåbentlig få endnu flere filmentusiaster til at finde vej til Fyn i slutningen af august, lyder det samstemmende fra Birgitte Weinberger, der er leder af OFF, og SVEND-leder, Maria Moni.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime