lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 21. May. 2015

Svendborg kommune arbejder på demenslandsby

Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for en såkaldt demenslandsby i Svendborg med inspiration fra den hollandske demenslandsby, De Hogeweyk. Det skriver Fyns Amts Avis.

En gruppe fra kommunens demensområde har været på besøg i byen, der består af et ombygget plejehjem med forskellige forretninger og aktiviteter, som giver de demente beboere mulighed for at færdes mere frit i en mere normal hverdag, men stadig i trygge og sikre omgivelser med plejepersonale.

Det er tanken, at demenslandsbyen kan skabes på et af kommunens allerede eksisterende pleje- og demenshjem.

Ifølge Videncenter for Demens ventes antallet af demensramte borgere i Svendborg kommune at blive næsten fordoblet fra godt 1100 til knap 2000 i løbet af de næste 25 år.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime