lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 16. Apr. 2015

Presset hjemmepleje får påbud fra Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har efter et tilsynsbesøg givet hjemmeplejen i Faaborg V påbud om at forbedre arbejdsforholdene for medarbejderne.

Fyns Amts Avis har fået aktindsigt i tilsynsrapporten fra besøget, der fandt sted i august og september sidste år, og tilsynet konstaterede, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det er "sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt".

Problemet er især et stort tidspres, som ifølge tilsynsrapporten fører til, at medarbejdere ofte laver fejl med eksempelvis medicingivningen og må lade borgere ligge for længe med samme ble.

Kommunens ældrechef, Allan Christiansen, anerkender, at medarbejderne givetvis føler sig pressede, men han siger til avisen, at en arbejdsgruppe er i gang med at tage hånd om konkrete problemer som for eksempel for lidt køretid mellem de enkelte hjemmebesøg.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime