Nyheder
Dato: Onsdag 27. Sep. 2023
Langeland Kommune klar til at udleje festivalpladsen i Rudkøbing
Langeland Kommune melder sig nu klar til at udleje festivalpladsen i Rudkøbing til næste sommer.
Efter Langelandsfestivalen meldte ud, at der ikke ville komme en Langelandsfestival i 2023 har flere interessenter luftet interesse for at bruge festivalpladsen, men da der var tvivl om, hvorvidt kommunen fortsat kunne have forpligtelser overfor Langelandsfestivalen i forhold til lejeaftalen, har det trukket ud med at åbne op for nye aktiviteter på festivalpladsen.
Nu føler Langeland Kommune sig imidlertid overbevist om, at den med Langelandsfestivalens konkurs i sommer, har fuld råderet over festivalpladsen og udbyder den derfor til leje i ugerne 27 til 32 næste år.
Og interesserede lejere skal slå til hurtigt. Man skal nemlig indsende et bud på, hvad man vil betale samt en beskrivelse af, hvad man vil arrangere på pladsen, senest næste onsdag den 4. oktober.
Indkomne bud forventes behandlet i kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2023.
<< Tilbage <<