Nyheder
Dato: Fredag 22. Sep. 2023
Budgetforlig i Svendborg Kommune
En enig kommunalbestyrelse i Svendborg Kommune har indgået forlig om næste års budget. Budgetaftalen indeholde store omprioriteringer, og der er gennemført besparelser på 42 millioner kroner i 2024.
Politikerne har dog lagt vægt på at bevare serviceniveauet på de centrale velfærdsområder og således er dagtilbud, folkeskoler, ældreområdet og det specialiserede socialområde tilført 11 millioner kroner årligt.
Der pilles heller ikke ved skolestrukturen eller dagcentrene på de kommunale plejehjem.
Til gengæld må medarbejderne leve med en temperatur på 19 grader i de kommunale bygninger, de ekstra idrætstimer i folkeskolerne fjernes og der reduceres i en række tilskud på kultur- og fritidsområdet ligesom der reduceres i betjeningen på hovedbiblioteket i Svendborg.
<< Tilbage <<