Nyheder
Dato: Mandag 18. Sep. 2023
Røde Kors genbrugsbutikken i Svendborg flytter
I starten af november flytter Røde Kors butikken i Svendborg til en ny adresse fra Møllergade 21 til Møllergade 14, fortæller Fyns Amts Avis.
Dermed flytter genbrugsbutikken kun 100 meter henad gågaden, men får til gengæld mere plads og lokaler i kun ét plan, hvilket letter arbejdet for de frivillige medarbejdere i butikken.
Med 300 kvadratmeter i de nye lokaler bliver der nu også plads til andre varer end tøj, så der fremover også vil være for eksempel brugskunst, porcelæn og bøger på hylderne.
<< Tilbage <<