lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Mandag 18. Sep. 2023

Ingen ville købe tidligere plejehjem i Lejbølle

Det gik ikke som håbet, da Langeland Kommune for nylig satte det tidligere plejehjem og aktivitetshus Solhjem i Lejbølle til salg.

Ifølge Fyns Amts Avis kom der kun ét godkendt tilbud på 345.000 kroner inden budfristen, men efter Kommunalbestyrelsen havde godkendt tilbuddet, blev det trukket tilbage. Hvorfor ønsker den lokalt bosatte tilbudsgiver ikke at uddybe overfor avisen.

Der kom dog også et andet bud på 25.000 kroner, men det blev afvist, da tilbuddet ikke blev fremsat via den korrekte blanket til kommunen.

Langeland Kommune har dog ikke opgivet at sælge ejendommen, da målet med salget er at spare de årlige driftsudgifter på 210.000 kroner. Solhjem er derfor stadig til salg og uden mindstepris og nye bud vil løbende blive behandlet.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime