lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 15. Sep. 2023

Hård kritik af GOG-direktør efter trænerfyring

Kritikerne lægger ikke fingrene imellem overfor GOG-direktør Kasper Jørgensen efter torsdagens fyring af cheftræner Ian Marko Fog, der kun fik to måneder i jobbet.

Årsagen til fyringen er ifølge GOG-direktøren ikke holdets resultater, men uenighed om den sportslige retning og strukturen på hverdagen i klubben. Og det har medført kritik af GOG-ledelsens forarbejde forud for ansættelsen af Ian Marko Fog.

TV2's håndboldekspert Bent Nyegaard kalder rekrutteringen "virkelig, virkelig dårlig", mens sportsredaktør hos Sport Fyn, Leif Rasmussen, bruger ord som "pinligt" og "falliterklæring" og mener, at ledelsen har svigtet, når den ikke formåede at finde den mand, der passer ind i det særlige GOG-miljø.

Og direktør Kasper Jørgensen erkender da også sit ansvar:

- Når man kun har en cheftræner i to måneder, skulle man have rekrutteret bedre. Den del ligger selvfølgelig hos mig, siger han til Fyns Amts Avis,

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime