lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 14. Sep. 2023

Silverrudder er også blevet tilløbsstykke blandt frivillige

Sejlbåde fra 15 forskellige nationer er de seneste dage ankommet til Svendborg Havn for at deltage i årets Silverrudder, der starter fredag formiddag.

Det er 13. gang kapsejladsen rundt om Fyn afvikles med start og mål i Svendborg og fra kun 15 deltagere det første år har kapsejladsen udviklet sig til verdens største singlehandsejlads med 450 solgte startnumre og deltagere fra blandt andet Finland, Polen, Schweiz og Dubai.

Men det er ikke kun blandt sejlerne, at Silverrudder er en populær begivenhed - det gælder også hos lokale frivillige, der gerne vil hjælpe til.

- Vi er faktisk i den situation i år, at vi har tilgang af flere frivillige end vi kan bruge, siger stævneleder Steen Lundager.

De første både sendes afsted fredag klokken 10 og starten kan følges fra kysten ved Christiansminde. Og i løbet af lørdagen ventes deltagerne i mål efter omkring halvandet døgn alene i deres både på de 130 sømil rundt om Fyn.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime