lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 23. May. 2023

Region Syddanmark vil fremskynde flytning af funktioner fra Svendborg Sygehus til OUH

Region Syddanmark vil nu forsøge at fremskynde flytningen af funktioner fra Svendborg Sygehus til Odense Universitetshospital.

Flytningen af funktioner skal bane vejen for at Svendborg Sygehus kan ombygges til specialsygehus og blandt andet frigøre kapacitet til et kommende center for planlagt kirurgi.

Det har siden 2010 været besluttet, at flere funktioner skal flytte fra Svendborg Sygehus til Odense, når det nye OUH står klar, men Regionsrådet vil ikke længere vente på den stærkt forsinkede åbning af det nye OUH.

Derfor skal det undersøges om flytningen af funktioner kan fremrykkes og i den forbindelse skal der ske en høring af personalet på de berørte sygehusafdelinger.

Derefter er det planen, at regionsrådet inden årets udgang skal tage den endelige beslutning om, hvorvidt flytningen af funktioner mellem Svendborg og Odense skal fremrykkes.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime