lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 30. Mar. 2023

Investorer ser positivt på Rudkøbing Havn

Flere investorer har kig på Rudkøbing Havn, men efterlyser en samlet plan for havnens udvikling. Det skriver Fyns Amts Avis.

Efter Langelands kommunalpolitikere for nylig har afvist et højhusprojekt på havnen, er et andet boligprojekt kommet på banen og avisen har talt med yderligere to investorer, der ser potentiale i at bygge på Rudkøbing havn.

De mener, at politikerne skal se at komme i gang med at få lavet en helhedsplan for havneområdet, da det vil gøre det langt mere attraktivt for flere investorer at byde sig til.

I forbindelse med den politiske afgørelse om højhusplanerne udtrykte Venstre og Radikale også ønske om at udarbejde en samlet plan for havnen, fremfor at detailplanlægge for enkeltstående projekter, mens viceborgmester René Larsen fra Socialdemokratiet frygter, at udarbejdelsen af en sådan plan vil tynge for meget i det i forvejen stærkt pressede kommunale budget.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime