lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Torsdag 30. Mar. 2023

Fynsk håndboldfremgang

Det er ikke kun på de internationale baner, dansk håndbold har succes. Også ude i de lokale haller landet over går det godt og på Fyn voksede antallet af håndboldspillere sidste år med næsten 500 sammenlignet med året før, svarende til en vækst på fem procent.

En af de mange klubber, der er vokset, er Tved Gymnastik- og Idrætsforening, der er med til at trække gennemsnittet op med en imponerende vækst på 32 procent, så klubben nu tæller 287 medlemmer.

En del af succesen skyldes et tæt samarbejde med lokale skoler og uddannelser, hvor klubben kommer ud og viser håndboldspillet frem og får lokket interesserede med til prøvetræning, forklarer klubbens formand, Joachim Dørr.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime