lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 20. Jan. 2023

Ærøske politikere skærer ned på ældres bad og rengøring

Ældre borgere på Ærø, der får hjælp af hjemmeplejen får nu skåret ned på bad og rengøring, selvom politikerne så sent som sidste år besluttede at friholde områderne for besparelser.

Men en presset økonomi og mangel på medarbejdere i hjemmeplejen gør, at politikerne nu alligevel føler sig tvunget til nedskæringer, så to ugentlige bade bliver til ét og rengøring i hjemmet udføres hver tredje uge i stedet for hver anden.

Formand for kultur- og socialudvalget Mads Boeberg Hansen peger på, at serviceniveauet på Ærø på dette område hidtil har været højere end i mange andre kommuner.

- Vi skal fortsat opretholde en standard, som vi kan forsvare, men vi er også nødt til at være realistiske og se på personaleressourcerne, siger han.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime