lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 07. Dec. 2022

Røgfri arbejdstid kan være på vej i Langeland Kommune

Langeland er i dag den eneste af de fynske kommuner, der tillader medarbejderne at ryge i arbejdstiden, men det kan der måske snart blive lavet om på, skriver TV2 Fyn.

På mandag skal økonomiudvalget i Langeland Kommune nemlig drøfte, om der skal indføres røgfri arbejdstid, så medarbejderne skal stemple ud, hvis de vil holde en rygepause.

I de øvrige fynske kommuner er det slet ikke tilladt at ryge i løbet af en arbejdsdag, men det bliver næppe modellen på Langeland, mener formanden for ældre- og sundhedsudvalget, Winnie Kielstrup Hansen.

Hun frygter, at et totalt rygeforbud vil gøre det sværere at rekruttere medarbejdere på områder, hvor kommune i forvejen er udfordret af manglende hænder.

Det bør derfor være op til den enkelte organisation i kommunen at aftale, hvordan man kan gøre det, mener Winni Kielstrup Hansen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime