Nyheder
Dato: Tirsdag 22. Nov. 2022
Valdemars Slots bibliotek kommer under hammeren
Endnu engang kommer effekter fra Valdemars Slot nu under hammeren på auktion.
For to måneder siden var det møbler, kunst og antikviteter, der blev solgt hos auktionshuset Bruun Rasmussen for over 8 millioner kroner.
Denne gang er det dele af slottets bibliotek, der står til at komme under hammeren, som følge af den strid mellem søstrene Caroline Fleming og Louise Albinus, der endte med, at Louise Albinus blev eneejer af slottet, mens Caroline Flemings søn fik alt inventaret, som der altså nu igen sælges ud af.
De mange antikvariske bøger, primært fra 1600- og 1700-tallet er vurderet til samlet over 1 million kroner og sælges på auktion den 30. november.
Ifølge Avisen Danmark kommer Louise Albinus denne gang ikke til at byde på auktionen, sådan som hun gjorde ved auktionen i september.
<< Tilbage <<