lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 22. Nov. 2022

Indbrud fortsætter i Tullebølle

En eller flere indbrudstyve huserer stadig omkring seniorboligerne Solskrænten i Tullebølle. Her var der i weekenden igen indbrud og ifølge Fyns Amts Avis er der nu på en uge sket seks indbrud i de 42 boliger. Dertil kommer et indbrud i Bygaden i Tullebølle nær Solskrænten.

Ved flere af indbruddene er der stjålet store kontantbeløb og derfor opfordrer Fyns Politi beboerne til at undlade at ligge inde med store mængder kontanter.

- Man skal vide, at man løber en stor risiko ved at have så mange kontanter liggende, og det er også rigtigt dumt, fordi det motiverer tyveknægtene til at blive ved, siger leder af indbrudsgruppen i Fyns Politi, Finn Wegner, til avisen.

Politiet vurderer, at det er en eller flere lokale fra Langeland, der står bag indbruddene og Finn Wegner sender en indtrængende appel til beboerne i Solskrænten og lokalområdet i øvrigt om at hjælpe med opklaringen af indbruddene ved at kontakte politiet, hvis man møder mistænkelige personer i området.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime