lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 21. Sep. 2022

Busruter til og fra Faaborg rammes af besparelser hos Fynbus

Landets trafikselskaber fik i går 125 millioner kroner som hjælp til en økonomi, der hænger i laser på grund af en vedvarende passagernedgang efter coronapandemien samt stigende dieselpriser.

Men pengene slår slet ikke til og for Fynbus betyder det, at der skal spares i omegnen af 15 millioner kroner, siger Fynbus-direktør Carsten Hyldborg til TV2 Fyn.

Flere busruter skal derfor beskæres og det går blandt andet ud over ruterne fra Faaborg til Odense og fra Faaborg til Nyborg og Kerteminde, der fra næste år ikke vil køre aftener og weekender.

Besparelserne kan dog nå at ændre sig, alt efter hvordan dieselpriserne ændrer sig den kommende tid, oplyser Carsten Hyldborg.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime