lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Fredag 12. Aug. 2022

Politisk flertal er klar til forhandlinger med Rema 1000 om salg af biblioteket i Rudkøbing

I Langeland kommune er der nu et politisk flertal for at starte forhandlinger med dagligvarekæden Rema 1000 om et salg af biblioteksgrunden på Østerport i Rudkøbing. Det skriver Fyns Amts Avis.

Rema 1000 har i årevis forsøgt at åbne butik i Rudkøbing. Og da planerne om at bygge på den gamle gasværksgrund på Nørrebro blev afvist af et politisk flertal, måtte kæden gå på jagt efter en anden grund indenfor centergrænsen, hvor det er muligt at drive detailhandel.

Og nu er kæden altså kommet et stort skridt tættere på målet, da Venstre, Socialdemokratiet og Konservative danner flertal for at starte forhandlinger med Rema 1000, så længe de nye butiksplaner holder sig inden for lokalplanen og parterne kan finde fælles fodslag i forhold til økonomien i det.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime