lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 02. Aug. 2022

Festivalhandel i Rudkøbing nåede ikke niveauet fra tidligere

Efter to års coronaaflysning trak Langelandsfestivalen i sidste uge igen tusindvis af gæster til Rudkøbing, men hos de forretningsdrivende i byen har det ikke givet helt så god omsætning som tidligere.

Fyns Amts Avis har talt med flere af de handlende i byen, som har oplevet, at festivalugen ikke har været helt så indbringende som tidligere.

Og i Rudkøbing Handelsstandsforening har næstformand Tom Rene noteret sig, at butikkerne har oplevet en gennemsnitlig nedgang i omsætningen på omkring 30 procent i forhold til tidligere festivaluger.

Han mener forklaringen skal findes i den forkortede festivaluge, hvor festivalgæsterne ganske enkelt har været i byen i færre dage end tidligere og så kan det også mærkes, at de stigende forbrugerpriser får folk til at nøjes med at købe det mest nødvendige, lyder det fra Tom Rene.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime