lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Onsdag 22. Jun. 2022

Kør gratis med toget i Svendborg under Landsstævnet

Når DGI Landsstævnet indtager Svendborg på torsdag i næste uge, så bliver det gratis at køre med toget mellem de to stationer i Svendborg.

Arriva har indgået en partnerskabsaftale med Landsstævnet, som betyder, at der bliver indsat ekstra kørsel og gratis transport for alle passagerer på strækningen mellem stationerne Svendborg Vest og Svendborg i alle landsstævnedagene.

Derudover indsætter Arriva ekstra tog mellem de to stationer i nattetimerne torsdag, fredag og lørdag.

I forbindelse med Landsstævnets åbningsparade torsdag aften vil der dog kun køre togbusser mellem Svendborg station og Stenstrup, da de 16.000 deltagere i paraden undervejs på ruten skal krydse sporene ved Svendborg Vest.

Arriva har desuden tænkt sig at køre landsstævnedeltagerne helt frem til Stævnecentrum ved Svendborg Idrætscenter og har derfor hyret ?Det Lille Futtog?, der normalt kører med passagerer i Svendborg midtby i sommermånederne. Under Landsstævnet vil det eldrevne tog i stedet køre i pendulfart mellem Svendborg Vest og Stævnecentrum.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime