lyttil
Diablo play
FB

Nyheder

Dato: Tirsdag 21. Jun. 2022

Vejdirektoratet lover sensorstyret lyssignal når nyt vejarbejde snart starter på Langelandsbroen

Bilister på Langelandsbroen skal igen indstille sig på lyssignaler på broen, når der snart skal lægges ny belægning på cykelstien i begge retninger. Det arbejde begynder i juli måned og fortsætter til udgangen af 2023 afbrudt af en pause i vintermånederne.

Denne gang lover Vejdirektoratet dog, at lyssignalet bliver sensorstyret, så signalet skifter afhængig af hvilken side af broen, der kommer mest trafik fra og dermed tilpasser sig trafikstrømmen over broen.

Arbejdet med at lægge ny belægning på kørebanen er i øvrigt gået bedre end forventet, så arbejdet blev færdigt flere uger før planlagt.

Det betyder, at det ikke bliver nødvendigt at arbejde på vejdelen af broen igen til efteråret og snævre vejbredden ind, som det ellers var planen. Dermed kan store landbrugsmaskiner igen benytte broen.

 

 

<< Tilbage <<


lyttil
FB
Website © Uptime